17 mennesker kvæstet i jordskælv i Japan
Et jordskælv med en styrke på 6,3 ramte det sydlige Japan tidlig fredag morgen lokal tid.
17 mennesker meldes kvæstet, og samtidig advarer myndighederne om fare for jordskred efter de kraftige rystelser.
Der er hverken varsel om en tsunami eller om større materielle skader.
Ifølge tv-stationen NHK skulle ingen af de 17 personer være kommet livsfarligt til skade.
Skælvets epicenter lå 13 kilometer nord for byen Kunisaki, lyder det fra USA's geologiske overvågningscenter. Det havde en dybde på 82 kilometer.
- Vi frygter, at faren for klippenedfald og jordskred er forhøjet i områder, der mærkede stærke rystelser, siger Yohei Hasegawa, direktør for Japans meteorologiske institut.
Han opfordrer folk i området til at være opmærksomme.
Flere end 18.000 mennesker døde i 2011, hvor et skælv med styrken 9,0 sendte en tsunami ind over Japans nordøstlige kyst i den værste tragedie i landet siden Anden Verdenskrig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned