17 oprørere dræbt i amerikansk droneangreb
Et amerikansk droneangreb har ramt en oprørslejr med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda i det nordvestlige Pakistan. 17 militante blev ifølge pakistanske myndigheder dræbt ved angrebet.
Sikkerhedskilder siger, at såvel afghanske som pakistanske oprørere fra gruppen Haqqani er blandt de døde i lejren, der ligger i byen Miranshah. Det er endnu uvist, om der er højtstående folk blandt de døde.
Ubemandede dronefly overfløj ifølge sikkerhedsmyndigheder området i flere timer, inden dronen affyrede fire missiler mod lejren.
Det er det dødeligste droneangreb rapporteret i Pakistan, siden 18 oprørere blev dræbt på grænsen mellem Nord Waziristan og udkantsdistriktet Orakzai den 11. oktober 2012.
Pakistan har fordømt angrebet, som man mener, er en overtrædelse af landets suverænitet.
Ifølge det britiske forbund for undersøgende journalistik har droneangreb i Pakistan dræbt omkring 3500 mennesker siden 2004 - heriblandt 890 civile.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde