17 personer er trampet ihjel på fodboldstadion i Angola
Hundredvis af fodboldfans stormede fredag aften portene til et stadion i Angola for at se en lokal kamp.
Mindst 17 personer er trampet ihjel, og mange er såret på et fodboldstadion i det centralafrikanske land Angola fredag aften.
Det fortæller en hospitalschef ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der opstod kaos, og panikken spredte sig, da hundredvis af fodboldfans stormede portene for at se en kamp mellem lokale fodboldhold.
Kampen skulle finde sted på et stadion ved navn January 4th i den nordlige by Uige, der ligger omkring 285 kilometer nordøst for hovedstaden Luanda nær grænsen til Den Demokratiske Republik Congo.
Kort før opgøret mellem Santa Rita de Cassia og Recreativo de Libolo skulle begynde, bredte panikken sig.
- Der blev skubbet, og det førte til, at folk blev kvalt. Nogle blev nødt til at gå oven på andre mennesker. Der var 76 sårede, og 17 af dem døde, siger Ernesto Luis, administrerende direktør på det lokale hospital.
Det lokale politis talsmand, Orlando Bernardo, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er et endnu ukendt antal børn blandt de dræbte.
Ifølge politiet var stadionet allerede fyldt, da flere hundrede personer forsøgte at komme ind på stadion.
Vidner fortæller til AFP, at mange af fodboldtilskuerne ikke havde billet til kampen, da de forsøgte at komme ind på stadion.
Recreativo de Libolo skriver på klubbens hjemmeside, at "det er en tragedie uden sammenligning i Angolas fodboldhistorie".
/ritzau
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned