18 skolebørn fra Tanzania er druknet, efter deres båd kæntrede på Victoriasøen i det østlige Afrika.
Det er den tredje ulykke af sin art inden for få uger.
37 elever i skolealderen var om bord på den overfyldte båd, da den kæntrede, formentlig på grund af kraftig vind. 19 af dem blev reddet i land af fiskere, landsbyboere og politi.
Børnene kom fra byen Lukungo og var på vej i skole på øen Itendele.
Søndag omkom mindst 33 personer i en lignende ulykke, da en overfyldt båd kæntrede på den ugandiske side af Victoriasøen.
Ligeledes på Ugandas side af søen kostede en kæntring i slutningen af juli mindst 15 personer livet, ifølge politiets tal. Lokale embedsmænd siger dog, at antallet af druknede var 28.
Victoriasøen, der er Afrikas største sø, ligger mellem Kenya, Uganda og Tanzania.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker