18 gidsler er tilsyneladende henrettet i Irak
Ligene af 18 gidsler, som blev bortført få timer forinden af en gruppe mænd i militæruniformer, er fredag fundet nord for Iraks hovedstad, Bagdad, oplyser hospitalskilder.
Alle de døde har skudsår i hovedet og brystet, og de blev fundet i et forladt landbrugsområde ved byen Tarmiyah, fortæller politiet.
Blandt de døde er to klanledere, fire politimænd og en major i hæren.
Gidseltagerne, der bar militære uniformer, kørte i noget, der kunne ligne hærens køretøjer.
Gidseltagerne havde fortalt ofrenes familier, at de var mistænkte i en række sager, og at de skulle køres væk til afhøringer.
Ifølge FN blev 979 mennesker, deriblandt 158 politibetjente, dræbt i oktober.
Alene i år har flere end 6500 personer mistet livet i Irak, der oplever den værste sekteriske vold, siden krigen sluttede.
Landet har også set et stigende antal episoder af vold og drab med relation til krigen i nabolandet Syrien.
Flere end 200.000 syrere er flygtet til Irak de seneste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde