En tsunami, der tidligere på ugen skyllede ind over østater i det sydlige Stillehav, har formentlig kostet 180 mennesker livet.
I Samoa planlægger regeringen en massebegravelse af omkring 100 ofre i næste uge.
Et jordskælv, der blev målt til 8,0 på richterskalaen, sendte tirsdag en kæmpebølge ind over Samoa, Amerikansk Samoa og Tonga. 129 er døde og 10 savnes på Samoa, 32 omkom i Amerikansk Samoa, mens ni er døde i Tonga, fremgår det lørdag af de opdaterede tal.
Mindst fire australiere, en newzealænder og en sydkoreaner er blandt de omkomne.
Efter tirsdagens massebegravelse i Samoa vil regeringen lade en mindevæg opføre på stedet med navnene på alle de omkomne.
De familier, som allerede har bisat deres pårørende, får valget mellem at lade de døde blive i deres nuværende grave eller overføre dem til fællesgraven.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker