De indonesiske myndigheder har evakueret 18.000 mennesker fra området tæt på Sibung-vulkanen på den indonesiske ø Sumatra.
Vulkanen er gået i udbrud for første gang i 400 år og spyer røg og aske op i 1500 meters højde.
To personer har mistet livet under flugten fra vulkanudbruddet, fordi de fik et hjertetilfælde, oplyser repræsentanter for de lokale politimyndigheder.
I en radius på seks kilometer fra vulkankrateret har myndighederne evakueret tusindvis af mennesker, men flere er også selv flygtet.
- Mange tog af sted allerede, inden redningsaktionen blev indledt. Vulkanen spyede sort røg, aske og småsten ud, og mange blev så bange, at de besluttede sig for at forlade deres hjem, fortæller lederen af redningsaktionen, Mohammad Agus Wibisono.
Han oplyser, at asken har spredt sig knap fem kilometer fra vulkanen, og mange af dem, som er på flugt, oplever derfor problemer med vejrtrækningen.
Indonesisk Røde Kors har sendt medarbejdere til området, hvor de blandt andet uddeler ansigtsmasker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub