En 19-årig mand blev stanget ihjel af en tyr lørdag ved et tyreløb i en lille by i det nordlige Spanien. Det oplyser hospitalskilder.
Tyreløbet begyndte før daggry, hvor tyrer blev sluppet løs i gaderne i byen Fuentesauco i Zamora-provinsen. Manden, der var fra Madrid-området, blev stanget i brystkassen 90 minutter senere og blev erklæret død kort efter, oplyser kilderne.
Tyreløbet er et af flere planlagte ved en lokal festival, som varer indtil tirsdag. Under et tyreløb løber en stor folkemængde i smalle gader foran en flok ophidsede tyre ned til den arena, hvor en tyrefægtning skal finde sted.
Spaniens mest berømte tyreløb indledes den 6. juli i den nordøstlige by Pamplona. Under festivalen San Fermin i Pamplona sidste år mistede en mand livet, da han blev stanget i nakken.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde