19 mennesker er blevet dræbt ved to bilbombeattentater og et efterfølgende selvmordsattentat på et hospital i det vestlige Irak, oplyser lokale myndigheder.
Omkring 80 mennesker er blevet såret i forbindelse med de tre attentater, der fandt sted i byen Ramadi.
- Angrebene kostede 19 mennesker livet, heriblandt ni politifolk, siger en embedsmand i det irakiske indenrigsministerium.
- 81 andre er såret og 30 biller er komplet udbrændt, tilføjer han.
Bilbomberne eksploderede i nærheden af en provinsguvernørs kontor i Ramadi. Der var et møde i gang på kontoret, da de eksploderede.
Kort efter sprængte en selvmordsbomber sig ihjel på centralhospitalet i Ramadi, hvor ofrene fra bilbombeattentaterne var ved at blive indbragt.
Ramadi, hovedbyen i den sunnidominerede Anbar-provins, var en af oprørernes højborge efter den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker