Kina og 18 andre lande har sagt nej tak til at deltage ved fredagens Nobelceremoni for dissidenten Liu Xiaobo.
Det oplyser den norske Nobelkomite.
Ud over Kina har følgende lande meldt fra: Rusland, Kasakhstan, Colombia, Tunesien, Saudi-Arabien, Pakistan, Serbien, Irak, Iran, Vietnam, Afghanistan, Venezuela, Filippinerne, Egypten, Sudan, Ukraine, Cuba og Marokko.
De fleste af de fraværende er lande, som i forvejen er diktaturer eller er under kritik for manglende demokratiske rettigheder.
Kina har forsøgt at lægge pres på en række lande for at få dem til at holde sig væk, når Nobels fredspris tildeles.
Hovedpersonen, Liu Xiaobo, er ikke selv til stede i Oslo. Han afsoner en længere fængselsstraf i Kina for landsskadelig virksomhed.
Mange lande vil være repræsenteret ved ceremonien i Olso med deres ambassadører. Fra USA deltager den afgående formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde