En tsunami forårsaget af et undersøisk jordskælv i det sydlige Stillehav har kostet menneskeliv på Samoa-øerne, oplyser lokale myndigheder.
Værst synes det at være gået ud over Amerikansk Samoa, et område tilhørende USA, hvor mindst 14 personer meldes omkommet. Tallet er ikke bekræftet fra officielt hold.
I stillehavsnationen Samoa oplyser New Zealands vicehøjkommissær i Apia, David Dolphin, at mindst fem mennesker er omkommet.
Ifølge ubekræftede forlydender smadrede fire meter høje bølger mod kysten i Amerikansk Samoa.
Der meldes om, at landsbyer muligvis er blevet ødelagt, men frygten for en langt mere omfattende katastrofe svandt, da Tsunamivarslingscentret for Stillehavsområdet afblæste tsunamivarslet godt tre timer efter, at jordskælvet havde ramt.
Indbyggere i de ramte områder er flygtet til højereliggende områder, rapporterer lokale medier.
- Jeg kan bekræfte, at der er sket skade, jeg kan bekræfte, at der er omkomne, og at der er sårede, siger en talsmand for politiet i det vestlige Samoa, der ikke umiddelbart kunne sætte tal på antallet af dræbte.
Theresa Falele Dussey, der er indbygger i en kystby i regionen, siger til Radio New Zealand, at hendes hus er blevet ødelagt af tsunamien, og at det samme gælder biler og huse i en nabolandsby.
Tsunamien blev udløst af et jordskælv tirsdag i nærheden af Samoa-øerne. Det oplyser USA's geologiske undersøgelser, der sætter skælvets styrke til 8,0 på den åbne richterskala.
Skælvet ramte et område 85 kilometer under havets overflade.
Amerikansk Samoa ligger i den østlige del af Samoa-øgruppen, halvvejs mellem Hawaii og New Zealand. Øgruppen, der er et selvstyrende, amerikansk område, har ca. 65.000 indbyggere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker