19 millioner er nu uden job i eurozonen
Arbejdsløsheden i eurozonen er steget til 11,7 procent, hvilket er rekord, og den økonomiske krise har bragt inflationen ned på næsten det laveste i to år, og det baner vej for yderligere rentenedsættelser i Den Europæiske Centralbank (ECB).
Ledigheden er steget fra 10,7 procent i begyndelsen af året og fra 7,3 procent ved krisens udbrud i 2008.
Mens eurozonen går ind i den anden recession siden 2009, er antallet af mennesker uden job steget med 173.000 i oktober til næsten 19 millioner, oplyser Eurostat, der er EU's statistiske kontor.
Dermed er ledigheden på det højeste niveau, siden euroen blev indført i 1999.
Den franske finansminister, Pierre Moscovici, siger, at tiden er inde til, at EU må få en egen "eurozone-minister."
Moscovici understreger, at han ikke mener en form for "superkommissær", men en minister, som indbyggerne i eurolandene kan holde ansvarlig for politikken i eurozonen.
Den franske minister ønsker også, at der skal vælges en eurozone-komité i EU-Parlamentet ved direkte valg.
- Det system, som vi har nu, fungerer for dårligt, og folk har for svært ved at forstå det, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker