19 personer er døde efter bus styrter ned i kløft i Myanmar
Dødeligheden i trafikken i Myanmar er blandt de højeste i Sydøstasien. Det skyldes ringe infrastruktur.
Flere personer er omkommet, efter at en bus styrtede ned i en kløft i det østlige Myanmar.
- 19 personer er dræbt, og 21 blev såret, udtaler politidirektør Kyi Lin lørdag.
Bussen med de 40 passagerer kørte fredag på en landevej nær byen Myawaddy, der ligger tæt på grænsen til Thailand.
- Bussen faldt ned i en smal og dyb kløft, siger politidirektøren.
Man mener, at buschaufføren mistede kontrol over bussen på grund af en fejl med bremserne, tilføjer Kyi Lin.
Politi og lokale hjælpeorganisationer har bragt de sårede til nærliggende hospitaler, hvor de bliver behandlet.
Et hospital i Mae Sot, der ligger på den anden side af grænsen i Thailand, har modtaget syv personer fra busulykken. Det er i kritisk tilstand, oplyser en hospitalsmedarbejder til AFP.
Trafikulykker sker ofte i fattige Myanmar, hvis infrastrukturen er i ringe stand efter flere årtier med manglende investeringer.
Dødeligheden i trafikken i Myanmar er blandt de højeste i det sydøstlige Asien.
Den ligger på 20,3 ud af 100.000 personer, viste en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2015.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde