En 20-årig kriminologistuderende er udpeget til politichef i den mexicanske by Guadalupe Distrito Bravo tæt på grænsen til USA, rapporterer lokale medier.
Marisol Valles Garcia overtog posten mandag i byen, der har 10.000 indbyggere. Den 20-årige var den eneste kandidat til posten, da ingen andre turde.
Byen er hærget af narkobander, der smugler narko til USA. I kampen om markedet er der sket en række mord på bandemedlemmer og lokale politikere.
I juni blev byens tidligere borgmester, Jesus Manuel Lara Rodriguez, skudt og dræbt i sin hjemby Ciudad Juarez, der ligger 80 kilometer øst for Guadalupe Distrito Bravo.
Ciudad Juarez er kendt som den mest voldshærgede by med daglige drab på narkobandemedlemmer.
Marisol Valles Garcia siger, at hun ikke skal bekæmpe narkobanderne. Det er andre etaters opgave. Hun vil i stedet arbejde med præventive programmer, som skal sigte på at forhindre unge i at begå kriminalitet og gå med i narkobander.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker