20 demonstranter er dræbt i Yemen

20 modstandere af regimet i Yemen er blevet dræbt og omkring 100 såret under en demonstration i landets hovedstad Sanaa fredag, oplyser læger, der mener, at dødstallet kan blive højere.

Ifølge øjenvidner åbnede regimetro "bøller" ild mod demonstranterne, der fra huse i nærheden af Universitetspladsen i Sanaa kræver præsident Ali Abdullah Salehs afgang.

Læger siger, at mindst 20 er blevet dræbt og flere end 100 såret.

Tusindvis af mennesker har siden 21. februar opholdt sig i en improviseret lejr på pladsen med krav om, at Saleh, der har været ved magten siden 1978, træder tilbage.

/ritzau/AFP

Uroen i Yemen er eskaleret, og regeringstro "bøller" har åbnet ild mod demonstranter. Mindst 20 meldes dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret