20 dræbt i Filippinerne: Nu bevæger tyfon sig mod Kina
Mindst 20 personer er blevet dræbt under årets hidtil hårdeste storm i Filippinerne.
Tyfonen Rammasun bevæger sig nu mod Kina, efter at den har hærget den filippinske hovedø Luzon og millionhovedstaden Manila.
Torsdag ventes de finansielle markeder i Filippinerne igen at åbne, mens indbyggerne går i gang med at rydde op i gaderne, hvor træer og elledninger ligger spredt oven på voldsomme vindstød.
Samtidig skal myndighederne forsøge at genetablere strømforsyningen i dele af det asiatiske land.
Landets beredskab er fortsat i gang med at vurdere skaderne efter Rammasun, men det ser ud til, at Quezon-provinsen syd for Manila er blevet værst ramt. Provinsen er kendt for dyrkning af kokosnødder.
- Det ser ud til, at der har været en del skader, fortæller en beredskabskilde, som siger, at undersøgelser fra luften tyder på, at 95 procent af provinsen har lidt skade under det voldsomme vejr.
Tyfonen er blevet nedgraderet til en kategori 1-storm på en skala, der går til fem, og bevæger sig nu mod nordvest og ind i Det Sydkinesiske Hav.
I hele landet blev flere end 420.000 tvunget til at forlade deres hjem og lade sig indlogere på evakueringscentre.
Mange af de døde blev ramt af væltende træer og elmaster. Ud over de mindst 20 personer, der er omkommet, meldes fem savnet.
Filippinerne er stadig ved at komme sig over tyfonen Haiyan, der ramte landet i november og dræbte tusindvis af personer og gjorde millioner hjemløse.
Filippinerne rammes årligt af omkring 20 store storme.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned