En bombe eksploderede fredag i en moské i Afghanistans Takhar-provins og dræbte 20 mennesker - deriblandt en fremtrædende guvernør.
- Vi har 20, som er gjort til martyrer, og 15 sårede. Blandt de dræbte er guvernøren af Kunduz, Muhammed Omar, siger indenrigsministeriets talsmand.
Omar havde gentagne gange advaret om, at Taliban og al-Qaeda var ved at optrappe deres angreb i Kunduz, og han havde opfordret til øge sikkerheden.
Præsident Hamid Karzai fordømte angrebet.
- At dræbe en mand som Omar og andre bedende i en moské er en forbrydelse mod menneskeheden, sagde den afghanske leder efter terroranslaget, som understreger, at volden er blevet optrappet i den nordlige del af landet.
Politichefen i Takhar siger, at det er uklart, om det var et selvmordsangreb, eller om en bombe var placeret i moskéen.
I Kandahar, som er den største sydlige by og Talibans tidligere hovedby, blev en præst dræbt af skud, da han deltog i fredagsbønnen, oplyser lederen af det lokale ulema-råd.
Nato mistede tre soldater ved angreb fredag, hvorved i alt 567 udenlandske soldater er blevet dræbt i Afghanistan i år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie