20 er druknet og 30 savnes efter forlis på indisk flod
Voldsom monsunregn har oversvømmet floder i dele af Indien, hvor både ofte er det mest almindelige transportmiddel i tyndt befolkede områder, hvor vejnettet ikke er udbygget. Foto: /ritzau/AP/Anupam Nath
/ritzau/AP/Anupam Nath
Der var op mod 60 mennesker om bord på båd, der havde kapacitet til at medbringe 35 passagerer.
Mindst 20 mennesker er druknet og over 30 andre savnes efter en overfyldt båd er kæntret på Yamuna Floden i det nordlige Indien, oplyser politiet.
En eftersøgning efter de savnede passagerer er sat i gang, oplyser en højtstående politiofficer Ram Kumar.
Der var op mod 60 mennesker om bord på båden, da den torsdag kæntrede nær byen Baghpat i delstaten Uttar Pradesh.
- Fartøjet havde kun kapacitet til at medtage 35 passager, siger en embedsmand i området Bhawani Singh.
Mindst ti af de ombordværende var i stand til at svømme i land.
19 lig er bjærget op af vandet.
Båden var udlejet til et privat selskab, siger embedsmanden Dharam Pal Singh.
Båden havde kapacitet til at medbringe 35 passagerer.
Myndighederne er ved at undersøge om båden kæntrede, fordi den var overfyldt. Det anses for at være den sandsynlige årsag til ulykken.
Kæntringsulykker er almindelige i Indien, hvor mange færger er dårligt byggede og ofte overfyldte, mens sikkerhedsforskrifter ignoreres.
Voldsom monsunregn har oversvømmet floder i dele af Indien, hvor både ofte er det mest almindelige transportmiddel i tyndt befolkede områder, hvor vejnettet ikke er udbygget.
19 mennesker omkom i januar, da en båd forliste på Ganges i de østlige Indien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde