En ung kvinde er alvorligt kvæstet og kan have livstruende skader, siger skadestuechef Daniel Ekberg på en pressekonference.
Fire andre har også pådraget sig kvæstelser, der betegnes som alvorlige, mens yderligere 15 fik mindre skader.
I alt blev 20 personer kørt på hospitalet, mens andre blev behandlet af samaritter på stedet.
Ulykken skete under et udsolgt arrangement, hvor den svenske DJ Avicii spillede for unge i alderen fra 13 til 17 år.
Podiet, som var placeret i publikumsområdet, kollapsede, og omkring 30 personer styrtede ned, oplyser svensk politi.
Molly Tottenhammar stod sammen med sin søster Majken stod 10 meter fra stedet.
- Pludseligt styrtede gulvet bare sammen, det var nok 10 kvadratmeter. Folk trillede ned og alle begyndte at skrige. Sikkerhedsvagterne sprang rundt og de begyndte at evakuere, fortæller Molly til avisen Expressen.
En talsmand for politiet siger, at mange blandt publikum er chokerede efter ulykken fandt sted.
- Eftersom det var et yngre publikum, var der mange pårørende udenfor, der strømmede til, siger Stephan Nordenmark fra politiet i Stockholm.
DJ Avicii skulle have spillet endnu en koncert i Globen fredag aften, men den blev aflyst efter ulykken ved den første koncert.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker