Voldsomme uroligheder breder sig i den lille arabiske østat Bahrain, hvor kongen tidligere på dagen erklærede tre måneders undtagelsestilstand. To er dræbt og 200 er såret, oplyser en kilde på et hospital.
De fleste af de tilskadekomne tilhører Bahrains shiamuslimske flertal.
Den sunnimuslimske kong Hamad overdrager i de næste tre måneder magten til landets sikkerhedsstyrker.
Konflikten er på vej til at udvikle sig til en regional krise. Mandag sendte Saudi-Arabien 1000 soldater ind i landet for at bistå med at bremse de shiamuslimske demonstranter.
Samtidig bebuder De Forenede Arabiske Emirater, at det vil sende 500 politifolk til landet.
Demonstranterne har samlet sig foran Saudi-Arabiens ambassade, og der råbes slagord mod kongen og de saudiske "besættelsesstyrker".
Lokale tv-stationer og aktivister udsender billeder fra demonstrationerne, hvor mange tilsyneladende er hårdt kvæstet. En bangladeshisk statsborger meldes dræbt.
Urolighederne bekymrer USA, for den amerikanske Femte Flåde har base i Bahrain.
- En ting står klart: De er ingen militær løsning på problemerne i Bahrain, siger Det Hvide Hus' talsmand, Tommy Vietor.
Bahrain har hjemkaldt dets ambassadør i Iran, efter den shiamuslimske iranske regering har fordømt de saudiske soldaters indmarch i landet.
Shiamuslimerne i Bahrain, der udgør 70 procent af befolkningen, er vrede over, at sunnimuslimer sidder på magten og rigdommen i den lille østat.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde