Myndighederne i Kina ventes at stille over 200 mennesker for retten i denne uge for deres medvirken til den voldelige uro i Xinjiangregionen i den nordvestlige del af landet.
Retssagerne gennemføres ved en folkedomstol i Urumqi, som er den regionale hovedstad i det overvejende muslimske Xinjiang.
Optøjerne i Urumqi tidligt i juli kostede mindst 197 mennesker livet, rapporterer den engelsksprogede avis China Daily med henvisning til unavngivne kilder. 1600 andre blev såret.
Ifølge kilderne er over 200 personer formelt blevet anholdt. Det hidtil kendte tal lå på 83.
Volden opstod i Urumqi den 5. juli og bestod i sammenstød mellem han-kinesere og uighurer, som for hovedpartens vedkommende er muslimer og taler et sprog, der er i slægt med tyrkisk.
De tiltalte er anklaget for alt fra blokering af trafik over hærværk til mord, skriver China Daily. Derfor risikerer nogle af dem at blive idømt dødsstraf.
Optøjerne i Xinjiang var den værste befolkningsmæssige uro i Kina i flere årtier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned