200 frygtes omkommet ved mudderskred i DRCongo
Der er risiko for mudderskred i mange dele af det vestlige og det centrale Afrika, fordi træer og skove er fjernet i store områder, hvor lokale typisk bosætter sig på stejle skråninger. Billedet er fra Sierra Leone, hvor 400 er dræbt og 600 savnes efter et jordskred mandag. I DRCongo ventes dødstallet at stige til 200 efter mudderskred onsdag.
Foto: /ritzau/AP/Kabba Kargbo
/ritzau/AP/Kabba Kargbo
Afskovning har øget risiko for stadigt flere mudderskred i mange dele af det vestlige og det centrale Afrika.
Antallet af omkomne ved et mudderskred i Den Demokratiske Republik Congo ventes at stige til over 200, siger talsmænd for myndighederne ifølge BBC. Mudderskreddet skete onsdag.
- De fleste af de omkomne er fra et fiskersamfund ved søen Lake Albert, siger embedsmænd.
Dødstallet er baseret på, hvor mange huse som er blevet begravet under jord og mudder, efter at voldsomme skybrud ødelagde dele af et nærliggende bjerg.
Håbet om at finde overlevende er ved at svinde bort, da redningsmandskabet ikke har maskiner til at flytte store nedfaldne klippestykker.
- Der er mange mennesker begravet, som vi ikke kan redde, siger Pacifique Keta, der er viceguvernør i Ituri provinsen til Reuters.
- Bjergene gør også hele området svært tilgængeligt, siger Keta.
Der er risiko for mudderskred i mange dele af det vestlige og det centrale Afrika, fordi træer og skove er fjernet i store områder, hvor lokale typisk bosætter sig på stejle skråninger.
Over 400 er blevet fundet dræbt og 600 savnes stadig efter et lignende jordskred mandag i udkanten af Sierra Leones hovedstad, Freetown.
Abdul Nasir, som er programkoordinator for Røde Kors, anslår, at 9000 mennesker er berørt af mudderskreddet.
Mange af de fattigste boligområder i Freetown ligger nær havet og har dårlige kloaksystemer. Det medvirker til at gøre dem særligt sårbare over for oversvømmelser i regntiden.
Mange af de huse, som er bygget på bjergskråningerne i området, er ulovlige og uforsvarligt bygget.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker