2000 inviteret til Thatchers begravelse
Foto: Carl Court /Scanpix
Carl Court /Scanpix
St. Paul's Cathedral i London bliver fyldt til bristepunktet, når den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher bliver begravet 17. april.
Hele 2000 mennesker er således blevet inviteret til Thatchers begravelse.
Det skriver det britiske premierministers kontor på sin hjemmeside.
De inviterede er blandt andre Thatchers familie, venner og alle nuværende og tidligere ministre i Storbritannien, ligesom den nuværende og tidligere amerikanske præsidenter er inviteret til Margaret Thatchers begravelse.
Samtidig oplyser Buckingham Palace, at dronning Elizabeth og prins Philip deltager i begravelsen. Og det er ganske usædvanligt, da dronningen normalt ikke deltager i begravelser af ikke-kongelige.
Det er samtidig opsigtsvækkende, at Argentinas nuværende præsident, Cristina Kirchner, er uønsket til begravelsen.
- Det kan jeg bekræfte, ja, siger en talsmand for den britiske premierminister David Camerons.
Det er en understregning af, at forholdet mellem Storbritannien og Argentina stadig er fjendtligt, efter de to lande i 1982 i Thatchers regeringstid udkæmpede en krig om Falklandsøerne.
Jernladyen vil få en særlig ærefuld begravelse - en såkaldt ceremoniel begravelse - med militære æresbevisninger.
De seneste ceremonielle begravelser blev holdt for dronning Elizabeths mor i 2002 og for Diana, prinsessen af Wales, i 1997.
Dagen inden begravelsen - 16. april - bliver Thatchers kiste bragt til et kapel i Westminster, som huser landets parlament, hvortil Thatcher første gang blev valgt i 1959. Her bliver der holdt en kort højtidelighed.
Dagen efter køres kisten gennem Londons gader, som vil være ryddet for trafik.
Offentligheden får ikke direkte adgang til begravelsen, men kan altså stå langs ruten, når kisten passerer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker