- Mellem 1000 og 2000 syrere er ved at krydse grænsen ind til det nordlige Libanon, siger Jean Paul Cavalieri fra FN's flygtningeagentur (UNHCR) i Libanon.
- Antallet vil blive mere tydeligt i løbet af nogle timer. Det her er, hvad vi får at vide fra vores folk på stedet og de lokale myndigheder, fortæller han.
Søndag morgen indledte regeringsstyrker massive angreb på Qusair, der ligger 15 kilometer uden for Homs og nær grænsen til Libanon. Det fik ifølge et øjenvidne beboerne til at flygte til fods til nabolandet Libanon.
- Folk sagde, at de sad derhjemme, og pludselig startede bombardementet. De sagde, at der både var skud fra tanks og fra maskingeværer, fortæller nyhedsbureauet Reuters' reporter Afif Diab.
Oprørsstyrker mistede torsdag kontrollen over bydelen Baba Amro i Homs efter 27 dages massive angreb fra regeringens soldater, og nu tyder meget på, at regimet retter sit skyts mod andre byer.
Udover angrebene på Qusair, var byen Rastan, som indtil nu har været på oprørenes hænder, også under beskydning. Rastan er en strategisk vigtig by, da den forbinder Damaskus med det nordlige Syrien.
Uofficielle rapporter fra Syrien fortæller, at syriske styrker henretter oprørsstyrker i Baba Amro og indleder hævndrab i kølvandet på de sidste ugers kampe imellem styrker og oprørere.
/ritzau/Reutersds
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde