Omkring 2000 eksemplarer af den truede Saigaantilope er blevet fundet døde i Kasakhstan. Myndighederne mener, at de er blevet forgiftet.
- Omkring 2000 døde saigaer er blevet fundet, siger Jerlan Nisanbajev, der er talsmand for Kasakhstans landbrugsministerium.
Dyrene havde "oppustede maver", der kom "grønt skum ud af deres mund", og de havde ekstrem diarré. Dyrlæger siger ifølge talsmanden, at det alt sammen er tegn på forgiftning.
Antiloperne blev fundet døde, efter at der var observeret en "grå tåge af ukendt oprindelse" over det område, hvor de græssede.
- Vi efterforsker antilopernes død. Hvis mennesker står bag dødsfaldene, vil vi rejse en straffesag, siger Nisanbajev.
Saigaantilopen, der har en markant løgformet næse, står på Verdensnaturfondens (WWF) liste over særligt truede arter. Det skønnes, at der eksisterer omkring 50.000 saigaantiloper. De migrerer i området mellem Rusland, Kasakhstan, Usbekistan, Mongoliet, Turkmenistan og Kina.
Antallet af saigaantiloper faldt dramatisk efter Sovjetunionens sammenbrud på grund af ukontrolleret jagt og efterspørgsel på deres horn i Kina, hvor hornene bruges i medicin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde