Antallet af journalister, der mistede livet, mens de var på arbejde, eller blev dræbt på grund af deres profession, var sidste år det næsthøjeste siden begyndelsen af 1990'erne.
I alt blev 101 journalister dræbt rundt om i verden sidste år, viser tal fra Internationalt Presse Institut (IPI).
Den farligste verdensdel er Asien, hvor 40 journalister blev dræbt, heraf 15 i Pakistan.
32 journalister blev dræbt i Nord- og Sydamerika.
Selv om antallet af dræbte er faldet sammenlignet med 2009, hvor 110 journalister blev dræbt, er det stadig det næsthøjeste tal, siden IPI begyndte at registrere drabene i begyndelsen af 1990'erne.
Det høje tal i 2009 skyldes blandt andet, at en større gruppe journalister var blandt ofrene for en massakre i Filippinerne.
IPI udtrykker bekymring over, at antallet af lande, hvor journalister bliver dræbt, er steget.
Det "indikerer, at truslen mod journalister breder sig".
Efter Pakistan, hvor 15 journalister blev dræbt, følger Mexico med 12 dræbte og Honduras med 10.
I løbet af de seneste fem år er der samlet set dræbt 472 journalister globalt. Særligt Irak og Filippinerne er farlige lande at arbejde i for journalisterne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker