Temperaturmålinger over hele verden viser, at 2010 kan blive det varmeste år, siden målingerne begyndte i 1800-tallet.
Frem til nu er 1998 det varmeste år, men allerede nu ser det ud til, at den rekord bliver tangeret, skriver NTB.
De første ti måneder i 1998 og i år har nemlig været nøjagtig lige varme, viser målinger fra amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). Begge perioder har haft en gennemsnitstemperatur på 14,73 grader.
Beregningerne er baseret på målinger både til lands og til vands over hele verden. Selv om det var usædvanligt koldt her i Danmark og Nordeuropa og dele af USA sidste vinter, var den globale temperatur meget høj i første halvår.
Årsagen er, at folk svedte mange steder i verden, samtidig med at europæere og amerikanere frøs.
I oktober i år har det været usædvanligt varmt i Canada, Mellemøsten, Nordøstafrika og store dele af Rusland. Europa og Australien har derimod haft uventet koldt vejr, oplyser NOAA.
Mængden af havis i Arktis i oktober er den tredje laveste siden den type målinger begyndte i 1979. Og dele af regnskoven i Brasilien har oplevet den værste tørke i 40 år.
I slutningen af november mødes repræsentanter fra hele verden i COP16 i Mexico i et forsøg på at komme videre i forhandlingerne om en ny international klimaaftale.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde