De europæiske aktier steg en smule på årets sidste børsdag fredag. Men det samlede billede for 2011 ser langt fra positivt ud.
Børser rundt om i Europa kan alt i alt fremvise de dårligste tal siden finanskrisen ramte verden i 2008.
I London er FTS-indekset faldet 5,7 procent i løbet af året, mens børsen i Frankfurt kan registrere en tilbagegang på 14,7 procent.
Paris kan notere sig for det største årlige fald på 17,6 procent.
2011 er først og fremmest et år, der vil blive husket for den finansielle uro, der for alvor blussede op i sommer på grund af gældskrisen i eurozonen.
- Det har været en rejse mellem håb og fortvivlelse, siger Esbjörn Lundevall, analysechef ved SEB aktiehandel, til det svenske nyhedsbureau TT.
Børsuroen er siden mindsket en del, blandt andet efter Den Europæiske Centralbank begyndte at tilbyde bankerne treårige lån.
- Dermed kan man undgå et kreditmarkedkollaps, hvilket giver håb om, at 2012 bliver mere stabilt end 2011, siger Esbjörn Lundevall.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker