2012 var et blodigt år for journalister
Rigtig mange journalister har i 2012 mistet livet i krigszonerne i Syrien og i Somalia, og det betyder, at 2012 var et af de blodigste år for den internationale journaliststand.
Organisationen Det Internationale Journalistforbund (IFJ) med base i Bruxelles siger, at 121 journalister i 2012 er dræbt under udførelse af deres arbejde.
I 2011 var tallet 107.
IFJ siger i en udtalelse, at det store antal dræbte journalister er et resultat af, at FN og forskellige regeringer ikke opfylder deres internationale forpligtelser om at beskytte og sikre journalisters fundamentale "ret til livet".
Ifølge IFJ har konflikten i Syrien i år kostet 35 journalister livet.
Blodsudgydelserne har stået på i 21 måneder, og syriske aktivistgrupper siger, at 45.000 mennesker har mistet livet under konflikten.
I Somalia er 18 journalister blevet dræbt i år. Her er afrikanske fredsbevarende styrker i krig med al-Qaeda.
I Mexico er organiseret kriminalitet et stort problem, mens islamiske oprørere gør journalistlivet farligt i Pakistan, også for journalister.
I begge lande er 10 journalister dræbt i 2012.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde