2013 er begyndt på den anden side af jorden
Raketter oplyser himlen over Sydney, mens nytårsbrag buldrer gennem natten i den australske storby med det ikoniske operahus.
Her har indbyggerne sagt farvel til 2012 og goddag til 2013.
Det var popstjernen Kylie Minogue, som er australier, der førte an i nedtællingen til det nye år.
Det oprandt i Sydney klokken 14 dansk tid.
Myndighederne siger, at flere end en million mennesker havde samlet sig ved Sydneys havn-område for at følge det store fyrværkerishow.
Syv ton fyrværkeri med omkring 100.000 knald blev skudt af.
Sydney er en af de byer, som verden altid kigger på nytårsaften på grund af det store nytårsshow, og så også fordi, at Sydney er en af de første storbyer, der tager fat på det nye år.
Andre byer, som traditionelt får opmærksomhed ved årsskiftet, er blandt andre Berlin, London og Paris.
Og når de tre store europæiske byer har skålet i champagne, retter opmærksomheden sig mod Rio de Janeiro i Brasilien og så selvfølgelig New York med den berømte nedtælling på Time Square.
I New York stiller sydkoreaneren Psy i øvrigt op til underholdningen sammen med en række amerikanske stjerne.
Psy er blevet verdensberømt i 2012 med sit nummer Gangnam Style, den mest sete video på youtube.com nogensinde
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned