21 forlovelsesgæster omkommet i bådulykke på Nilen
21 forlovelsesgæster omkommet i bådulykke på Nilen Foto: Amr Nabil/AP/POLFOTO
Amr Nabil/AP/POLFOTO
Kaptajn på fragtskib, der onsdag kolliderede med en båd på Nilen nord for Kairo, er blevet anholdt.
Mindst 21 mennesker, der deltog i en forlovelsesfest om bord på et skib på Nilen nord for Kairo, er omkommet efter en skibskollision onsdag aften.
Yderligere seks var torsdag morgen fortsat ikke fundet, mens fem er reddet i land i live.
Skibet med forlovelsesfesten blev ramt af et fragtskib, oplyser de egyptiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP. Årsagen til ulykken kendes endnu ikke, men kaptajnen og den næstkommanderende på fragtskibet er blevet anholdt, siger kilder i politiet.
Det var familie og venner til et ungt par, der havde hyret skibet og inviteret gæster for at fejre de unges forlovelse. Det er endnu ikke klart, om det unge par er blandt de omkomne.
Der befandt sig en del børn om bord på skibet, tilføjer sikkerhedskilder. Mindst to af de døde er børn.
Skibsulykker er ikke sjældne på Nilen og ud for Egyptens kyst. Særligt i forbindelse med Eid-festen, der markerer afslutningen på ramadanen, er der trængsel på Nilen, hvor mange fejrer Eid med en sejltur.
Den hidtil værste skibsulykke i Egypten fandt sted i februar 2006, da en egyptisk færge sank i Det Røde Hav. 1034 ud af de omkring 1400 mennesker om bord druknede.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde