Mindst 21 personer er omkommet og 153 anholdt under en fire dage lang politiaktion mod narkobander i den brasilianske storby Rio de Janeiro.
Under aktionerne onsdag blev 13 personer dræbt og to politibetjente såret under skudvekslinger flere steder i byen.
Aktionen var rettet mod narkobanders tilholdssteder i slumområder, kaldets favelas, i byen.
Politiet anvendte pansrede mandskabsvogne og helikoptere under aktionen, hvis mål er at bremse omfattende narkohandel.
I alt deltog 17.000 politibetjente i aktionen, som blev sat i værk, efter at to af områdets største narkokarteller angiveligt har slået sig sammen for at tilkæmpe sig kontrol over narkohandlen i byen.
Rio de Janeiro har i årevis været hærget af narkobander, der med stor brutalitet kæmper om narkomarkedet i byen.
Iagttagere siger, at bandernes fortsatte hærgen skaber tvivl om, hvorvidt myndigheder er i stand til at gøre byen sikker forud for VM i fodbold i 2014 og De Olympiske Lege i 2016.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde