En bombeaktion i et stammeområde i det nordvestlige Pakistan tæt på grænsen til Afghanistan har kostet mindst 21 politibetjente livet, mens 15 andre blev såret.
Terroraktionen skete i Khyberpasset, hvor en selvmordsbombemand bragte sig selv til sprængning uden for en politistation i landsbyen Torkham.
Ifølge lokale myndigheder dukkede bombemanden pludselig op ved politistationen, netop som en større gruppe politifolk skulle til at spise aftensmad.
Det nordlige og nordvestlige Pakistan var tidligere på året hårdt ramt af selvmordsbombeaktioner. Men der har været mere roligt i regionen hen over sommeren.
Militære eksperter tror dog, at militante grupper har været i færd med at omorganisere sig for at imødegå en større offensiv fra den pakistanske hærs side.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker