21 katolske præster i Philadelphia i USA er blevet suspenderet, efter at de er blevet involveret i en efterforskning af seksuelt misbrug af børn. Suspenderingen sker, efter at en anklagejury har identificeret 37 nuværende og tidligere præster.
- Jeg udtrykker endnu en gang min sorg over det seksuelle misbrug af børn, som er begået af kirkens medlemmer, især af præsterne, siger Philadelphias ærkebiskop, Justin Rigali.
Ærkestiftet oplyser, at yderligere tre præster har fået disciplinærstraffe.
Yderligere fem præster ville være suspenderet, men én har allerede orlov, to er ikke længere præster, og to er forflyttet. Deres overordnede er blevet orienteret.
De sidste otte på listen er ikke suspenderet, da de er blevet renset ved den indledende uafhængige undersøgelse.
Den katolske kirke har været rystet af pædofiliskandaler i Europa, USA og Brasilien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker