Flere end 215.000 mennesker har søgt tilflugt i nødherberger i det østlige og nordlige Japan dagen efter det kraftige jordskælv og tsunamien ramte landet, oplyser politiet..
Flere end 100.000 af dem har søgt ly i den nordlige region Fukushima, herunder beboere, der blev evakueret fra områderne omkring to atomkraftværker.
Antallet af hjemløse er formentlig langt højere, idet politiet ikke har modtaget tal fra Miyagi-regionen i den hårdt ramte nordlige del af landet, hvor hundreder er meldt døde. Her er tusinder fanget i deres huse i oversvømmede områder.
Frygt for radioaktivt udslip betød, at tusinder af beboere omkring to atomkraftværker i Fukushima blev evakueret, da elselskabet vil lette presset i reaktorerne ved at lukke radioaktivt damp ud. Selskabet forsikrer, at det ikke vil udgøre nogen sundhedsfare.
Flere end 1000 frygtes omkommet efter det kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret i Japan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned