219 fiskere reddet fra drivende isflager
Flere hundrede letter tilbragte langfredag på en helt speciel måde.
I alt 219 personer, hvoraf de fleste er isfiskere, blev fanget på to isflager i Rigabugten, der ligger i den sydøstlige del af Østersøen.
Men via en storstilet redningsaktion er de alle sammen reddet i land, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass.
- I alt var omkring 180 personer fanget på isen ved Vakarbulli og 40 ved Majori, siger talsmanden fra den lettiske stats beredskabsstyrelse og oplyser, at ingen af de reddede er kommet til skade.
Helikoptere har fløjet i pendulfart mellem fastlandet og isflagerne, hvor de har kunnet samle 20 personer op ad gangen.
Isfiskeri er uhyre populært i Letland, og da fredag er en helligdag, har det fået endnu flere end normalt til at finde fiskestangen frem fra gemmerne og drage ud på isen.
Isfiskeri-sæsonen er blevet forlænget i år på grund af et usædvanligt koldt forår.
De lettiske myndigheder var torsdag ude at advare mod fiskeriet på grund af kommende tøvejr og stærk vind. En kombination, der får isen til at brække af i store flager og flyde ud i havet.
Hvert år bliver massevis af isfiskere reddet, og en håndfuld drukner, når de går ud på for tynd is.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker