22-årig rapper fremviste gerningsvåben i svensk musikvideo
En 12-årig pige blev sidste år skudt og dræbt på en tankstation syd for Stockholm. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Et AK47-gevær, der angiveligt blev brugt til drab på 12-årig i Sverige, kan ses på en rapvideo med tre mænd.
En musikvideo fra sidste år har tirsdag bidraget til, at tre mænd er blevet dømt for grov overtrædelse af våbenloven i Sverige.
De tre mænd, der alle er i 20'erne, er således blevet idømt fængselsstraffe efter at have optrådt med flere våben i videoen.
Det drejer sig om en pistol, en maskinpistol og et AK47-gevær.
Særligt sidstnævnte våben er interessant. Det menes nemlig at være gerningsvåbenet i en opsigtsvækkende sag fra sidste år. Her blev en 12-årig pige skudt og dræbt på en tankstation i Sverige.
I forbindelse med efterforskningen af den sag fandt politiet en mobil, hvor det fandt billeder fra indspilningen af musikvideoen.
Senere lykkedes det at få fat i råmaterialet fra optagelserne. På den måde kunne politiet identificere de tre mænd, der er 22, 26 og 29 år.
Den 22-årige mand er rapper, og det var hans video, der blev indspillet. Han er blevet idømt fire års fængsel. Den 26-årige er idømt fem år og seks måneders fængsel, og den 29-årige har fået et år og to måneders fængsel.
Foruden AK47-geværet ses også en hvid Audi i videoen. Bilen menes også at have været anvendt i forbindelse med drabet på den 12-årige.
Politiet har tidligere slået fast, at den dræbte pige ikke var udset som mål. Hun blev offer for en konflikt mellem to kriminelle netværk.
Den 29-årige, der er blevet dømt tirsdag, bliver efterforsket i drabssagen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker