Godt en snes tyrkiske deltagere i den Frihedsflåde, der mandag blev opbragt af Israel i Middelhavet, er ankommet til Tyrkiet. Det sker efter at de israelske myndigheder tirsdag begyndte at deportere de første af de flere end 600 propalæstinensiske aktivister, der blev anholdt under den blodige aktion.
- 22 deltagere i Frihedsflåden er ankommet med fly til Istanbul, siger Oguzhan Ulas, talsmand for hjælpeorganisationen IHH på dets hovedkontor i Istanbul.
- De er alle tyrkiske statsborgere, siger Ulas til Ritzau.
IHH, en tyrkiske hjælpeorganisation, spillede en ledende rolle i Frihedsflåden, der mandag forsøgte at sejle nødhjælp, medicin og byggematerialer til den palæstinensiske befolkning i Gaza.
Det største af skibene i Frihedsflåden, Mavi Marmari, tilhører IHH. Det var om bord på dette skib, at kampe mellem aktivister og indtrængende israelske elitesoldater kostede mindst ni aktivister livet.
De flere end 600 aktivister fra frihedsflåden er blevet bragt til Israel. De har fået to valg. Enten går de med til at blive udvist af Israel efter at have underskrevet en særlig deportationserklæring, der forhindrer dem i at vende tilbage til landet. Eller også bliver de fængslet indtil de kan blive stillet for en dommer og få behandlet deres deportationssag.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet