23 dræbt under heftige kampe i Yemen
10 soldater og 13 jihadister er dræbt under voldsomme kampe i den sydlige provins Shabwa i Yemen, oplyser den yemenitiske hær.
Kampene brød ud efter to angreb af al-Qaeda-militante mod hærens stillinger i byen Azzan omkring 570 kilometer sydøst for hovedstaden Sanaa.
Ifølge militæret blev den højtstående general Mohsen Saeed al-Ghazeli, som er en af Yemens forsvarsminister Mohamed Nasser Ahmad nærmeste rådgivere, dræbt ved et af angrebene.
Beboere i området fortæller, at adskillige huse og biler blev beskadiget under skudvekslingerne, og at mange familier er flygtet fra området på grund af den stigende vold.
Yemens myndigheder har udkommanderet sikkerhedsstyrker i hovedstaden af frygt for gengældelsesangreb, efter at den yemenitiske hær generobrede Azzan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub