23 mennesker er dræbt og 338 såret under voldsomme kampe i det sydlige Kirgistan, oplyser regeringen. Der er erklæret undtagelsestilstand og indført udgangsforbud.
Kampene brød ud i den sydlige by Osj mellem etniske kirgisere og etniske usbekere. Byen er en bastion for den fordrevne præsident Kurmanbek Bakijev.
- Omkring 1000 unge bevæbnet med stave og sten var torsdag aften samlet i centrum af Osj, siger Asamat Ussmanov, der bor i byen.
- De smadrede forretningsvinduer og vinduerne i beboelsesejendomme og brændte biler af. Der udbrød brand flere steder i byen, siger han.
Den midlertidige regering i Kirgistan, der ledes af Rosa Otunbajeva, har haft stort besvær med genskabe roen i det centralasiatiske land. Navnlig i Osj har modstanden over for den nye regering været voldsom.
- Situationen er fortsat spændt. Lignede konflikter opstod i maj måned. Dengang var vi i stand til at bringe situationen under kontrol ved at indføre undtagelsestilstand, siger Otunbajeva.
Myndighederne har sendt pansrede køretøjer til områderne for at genoprette roen.
Rusland, USA og Kina har appelleret til de stridende parter om at indstille kampene.
- Vi håber, at der vil komme en hurtig stabilisering af situationen i Kirgistan, siger Kinas præsident, Hu Jintao.
USA og Rusland har baser i Kirgistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker