23 indsatte dræbt af røg og panik i etiopisk fængselsbrand
Kilinto-fængslet er kendt for at huse mange oppositionspolitikere. FN er bekymret for situationen i landet.
23 indsatte blev dræbt, da en brand brød ud i et fængsel i udkanten af Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, i weekenden.
Det rapporterer statslige medier ifølge nyhedsbureauet dpa.
21 indsatte døde enten som følge af kvælning eller i den panik, som opstod under branden. To andre mistede livet, da de forsøgte at flygte.
En lokal avis samt aktivister på sociale medier rapporterer, at 20 indsatte blev dræbt inde på anlægget, mens premierminister Hailemariam Desalegn siger, at kun én person døde i branden.
Kilinto-fængslet huser angiveligt mange oppositionspolitikere.
Der har været hyppige protester mod regeringen i det østafrikanske land i løbet af de seneste måneder. Human Rights Watch anslår, at flere end 400 demonstranter er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker siden november sidste år.
USA's FN-ambassadør, Samantha Power, har opfordret til en uafhængig undersøgelse af de mange drab. Hun kalder situationen i landet "ekstremt alvorlig".
Årsagen til branden i Kilinto-fængslet er fortsat ukendt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned