24 mennesker er dræbt i angreb på kirke i Burkina Faso
Pårørende til ofrene for en vejsidebombe i Burkina Faso ses på billedet her i forbindelse med en hændelse tidligere i februar (Arkivfoto). Foto: Anne Mimault/Reuters
Anne Mimault/Reuters
En bølge af vold har på det seneste skabt en flygtningekrise i Burkina Faso. 24 personer er dræbt i angreb.
Bevæbnede gerningsmænd dræbte søndag 24 mennesker, herunder en præst, i et angreb på en kirke i det nordvestlige Burkina Faso.
Det oplyser flere sikkerhedskilder.
Regeringen bekræfter dødsfaldene i en meddelelse, men nævner ikke, at angrebet foregik i en kirke. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere på måneden - den 2. februar - blev omkring 20 civile dræbt under et angreb mod en landsby i det nordlige Burkina Faso.
Det skete, efter at en anden landsby i den nordlige del af landet 25. januar blev ramt af et angreb. Angrebet kostede 39 mennesker livet.
Angrebet søndag blev udført af en række "væbnede terrorister" i byen Pansi i den nordvestlige Yagha-provins.
Det oplyser den lokale guvernør, Salfo Kabore, i en udtalelse.
Det skete under en gudstjeneste ved en protestantisk kirke.
- Det foreløbige dødstal er 24 personer, herunder en præst. 18 er blevet såret, og nogle er blevet kidnappet, siger guvernøren.
Burkina Faso er et af verdens fattigste lande. Landet ligger i Sahel-regionen, der har oplevet en stigning i islamistiske, ekstremistiske angreb.
Siden 2015 er omkring 750 personer blevet dræbt i landet, og cirka 600.000 er blevet tvunget fra deres hjem.
I et andet angreb i Burkina Faso blev fem soldater søndag dræbt af en eksplosion mod deres køretøj i Lourom-provinsen i den nordlige del af landet.
- Tre af de fem blev dræbt øjeblikkeligt, mens to andre døde som følge af deres alvorlige kvæstelser, siger unavngivne sikkerhedskilder.
I alt 30 personer er blevet dræbt af vejsidebomber i landet i 2020.
Blandt dem er syv skolebørn i det nordvestlige Burkina Faso.
De var blandt 14 personer dræbt på en bus, der kørte på en vej, der egentlig var spærret af sikkerhedshensyn.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet