25 dræbt af tornadoer i Tennessee
Nashville i Tennessee er tirsdag blevet ramt af flere ødelæggende tornadoer. Foto: Harrison Mcclary/Reuters
Harrison Mcclary/Reuters
Flere tornadoer raserer tirsdag den amerikanske delstat Tennessee. Storbyen Nashville er ramt, og 25 er dræbt.
Mindst 25 mennesker har mistet livet, efter at to tornadoer tirsdag har ødelagt mindst 50 bygninger i den amerikanske delstat Tennessee. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
En af tornadoerne har ramte storbyen Nashville, hvor boliger, skoler, restauranter og andre bygninger blev jævnet med jorden.
Dødstallet blev tidligere opgivet til 19, men de lokale myndigheder har opjusteret tallet til 25.
- En række alvorlige storme har passeret Tennessee og har givet kraftige skader på bygninger, veje, broer og forretninger, skrev Tennessee Emergency Management Agency, TEMA, tidligere tirsdag ifølge AFP.
Nashvilles borgmester, John Cooper, skriver på det sociale medie Twitter:
- Nashville lider, og vores lokalsamfund er blevet ødelagt. Mit hjerte går ud til dem, det har mistet elskede.
- Husk at give en hjælpende hånd til en nabo i nød og lad os finde sammen igen. Sammen vil vi komme igennem dette og komme ud stærkere.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også kommenteret situationen.
- Bønner til alle dem, der er ramt af ødelæggende tornadoer i Tennessee. Vi vil fortsætte med at overvåge udviklingen. Regeringen er med jer hele vejen igennem denne svære tid, skriver han på Twitter.
Tennessee er en af de stater, der tirsdag stemmer om, hvem de helst ser som demokraternes præsidentkandidat til efteråret.
Flere valgsteder i Tennessee holder længere åbent end planlagt på grund af tornadoerne.
Valgstederne stod oprindeligt til at lukke klokken 02.00 dansk tid.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie