Mindst 25 mennesker er blevet dræbt, efter at en bombe er eksploderet i Moskvas metro ved stationen Lubjanka, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass, der citerer det russiske sikkerhedsministerium.
Eksplosionen skete inde i et tog, der holdt på stationen, siger Irina Andrianova, en talskvinde for sikkerhedsministeriet.
- 14 døde inde i togvognen og 11 på platformen, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.
Stationen ligger i den centrale del af den russiske hovedstad. 15 personer menes at være såret, rapporterer Reuters. Hovedkvarteret for den russiske efterretningstjeneste, FSB, ligger lige over stationen.
Umiddelbart efter eksplosionen blev der rapporteret om endnu en eksplosion på en anden metrostation i Moskva, hvor der også er dræbte og sårede.
Nyhedsbureauet Interfax skriver, at der efter alt at dømme er tale om et terroranslag begået af selvmordsbombere.
40 mennesker blev dræbt i terrorangreb i Moskvas metro i 2004.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker