25 er kvæstet efter eksplosion i bygning i tyske Wuppertal
En hel bygning styrtede sammen ved en eksplosion i Wuppertal kort før midnat lørdag. 25 er kvæstet, heraf fire alvorligt. Foto: Henning Kaiser/Ritzau Scanpix
Henning Kaiser/Ritzau Scanpix
Panik efter eksplosion i byen Wuppertal. Årsagen er endnu ikke kendt, siger politiet.
En kraftig eksplosion, der ødelægger en bygning i den tyske by Wuppertal, har kvæstet 25 mennesker, heraf fire alvorligt, oplyser politiet.
Eksplosionen skete kort før midnat natten til søndag i den tre etager høje bygning.
Flere meter høje flammer skød op fra ruinerne af det sammenstyrtede hus, og folk flygtede i panik fra stedet.
Det lykkedes mange af beboerne at slippe ud lige efter eksplosionen. Men brandfolk måtte bruge stiger til redde andre ud, skriver nyhedsbureauet dpa.
Slukningsarbejdet var besværligt, fordi dele af bygningen blev ved med at kollapse. Søndag middag er der blot et gabende hul i den facaderække, hvor bygningen stod.
21 af de kvæstede fik lettere skader og kunne behandles på stedet. Fire blev reddet ud af bygningen med alvorlige kvæstelser og kørt til hospitalet.
Politiet var søndag middag fortsat i gang med at undersøge, hvad der forårsagede eksplosionen i Wuppertal i det vestlige Tyskland.
Politiet har ikke villet svare på spørgsmål om, hvorvidt eksplosionen kunne være en terrorhandling.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker