Mindst 25 milliarder kroner i kontanter har forladt lufthavnen i Kabul i løbet af de sidste tre og et halvt år, skriver avisen The Times. Det skaber ny mistanke om korruption med støttemidler i Afghanistan.
Et højtstående amerikansk kongresmedlem blokerede i sidste uge for milliarder af støttekroner, der var viet til afghanske infrastruktur- og genopbygningsprojekter efter rapporter om, at store milliardbeløb er blevet fløjet ud af landet.
The Times citerer et brev fra den afghanske finansminister Omar Zakhilwal til det amerikanske kongresmedlem Nita Lowey for beløbet på 25 milliarder kroner.
- Vores arkiver viser, at 25 milliarder i kontanter er blevet transporteret gennem Kabuls internationale lufthavn blot gennem de sidste tre og et halvt år, skriver Zakhilwal.
- Beløbet kan være endnu større, tilføjer han.
I brevet, der er dateret den 30. juni beder Zakhilwal om amerikansk hjælp til at opspore pengene.
Lowey valgte at blokere den amerikanske hjælp, efter rapporter i avisen Wall Street Journal beskrev, hvordan afghanske myndighedspersoner fløj milliarder af amerikanske støttekroner ud af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker