25 mister livet i helikopterstyrt i Afghanistan
Afghanske sikkerhedsstyrker inspicerer området, hvor en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften og dræbte syv personer ved et fængsel nær hovedstaden Kabul. Foto: Omar Sobhani/Reuters
Omar Sobhani/Reuters
En militærhelikopter styrtede onsdag morgen ned i dårligt vejr i det nordvestlige Afghanistan.
En militærhelikopter styrtede onsdag morgen ned i det nordvestlige Afghanistan.
25 besætningsmedlemmer og passagerer meldes dræbt.
Det oplyser Naser Mehdi, talsmand for guvernøren i provinsen Farah, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han tilføjer, at to militærhelikoptere var på vej til naboprovinsen Herat, da piloten på den ene helikopter pludselig mistede kontrollen.
Talsmanden oplyser ligeledes, at ulykken skete i dårligt vejr.
En talsmand for den militante bevægelse Taliban hævder, at Taliban skød helikopteren ned.
Naser Mehdi siger helikopteren styrtede ned klokken 9.10 onsdag morgen (lokal tid) kort efter den var lettet fra bjergdistriktet Anar Dara med retning mod Herat-provinsen.
Talsmanden siger, at der blandt de ombordværende i helikopteren var militæret næstkommanderende for Afghanistans vestlige zone samt lederen af Farahs provinsråd.
Embedsmænd fra indenrigsministeriet meddeler samtidig, at mindst syv personer er blevet dræbt tidligt onsdag af en selvmordsbombe uden for landets største fængsel. Blandt de dræbte var adskillige af fængslets ansatte og sikkerhedspersonel.
- Angrebsmanden gik hen imod et køretøj, der var parkeret ved indgangen af sikkerhedsmæssige årsager. Han sprængte sig selv i luften, før køretøjet nåede at køre ind på fængslets område, siger embedsmændene til Reuters.
Der sidder hundredvis af fanger indespærret i det store Pul-e-Charkhi-fængsel. Heriblandt mange Taliban-oprørere.
En bølge af dødelig vold er skyllet ind over Afghanistan i forbindelse med det valg, der blev afholdt tidligere i denne måned.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned