Solcremen og guidebogen måtte blive hjemme i Danmark for knap 250 danske turister, som skulle være fløjet til den egyptiske storby Luxor med rejseselskabet Atlantis Rejser lørdag formiddag. Det fortæller selskabets kommunikationsdirektør Pernille Ammitzbøll.
Urolighederne i Egypten fik fredag udenrigsministeriet til at fraråde alle ikke nødvendige rejser til store feriebyer som Kairo og Luxor. Derfor måtte Atlantis Rejser fredag aften kontakte alle 250 turister og fortælle dem, at rejsen til Luxor alligevel ikke blev til noget.
- De blev selvfølgelig kede af det og frustrerede over, at de ikke kunne komme på den ferie, de har glædet sig til i flere måneder. Men de havde også forståelse for situationen, siger Pernille Ammitzbøll.
Udenrigsministeriet har ikke frarådet rejser til egyptiske badebyer som Sharm el Sheikh ved Rødehavet, og derfor valgte nogle af turister at ombooke deres tur til feriemålene langs vandet. Andre udskød deres rejse til Luxor eller fik pengene retur.
Flyet til Luxor fløj dog alligevel af sted lørdag formiddag. Det skete omkring klokken 10, fordi Atlantis Rejser skal hente omkring 250 andre gæster hjem fra Egypten, der i øjeblikket befinder sig i Luxor.
Kun fire personer valgte at sidde i den næsten mennesketomme flykabine til Luxor lørdag formiddag, da de skulle mellemlande i storbyen og videre til en anden destination.
De 250 gæster, som skal hjem fra Luxor i dag lander i Københavns Lufthavn i aften cirka 21.25.
- Det er vores indtryk, at alle vores gæster i Luxor er i god behold, siger Pernille Ammitzbøll.
Turisterne skulle efter planen hjem lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde