Uroen er atter blusset op i Thailand, hvor lastbiler, personbiler og motorcykler med tusindvis af rødklædte demonstranter minder om et karnevalsoptog.
De forsøger at vinde hovedstadens beboere over på deres side mod regeringen.
Tilhængerne af den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra slanger sig gennem Bangkok klædt i deres karakteristiske røde skjorter og T-shirts, hvilket i nogle områder af byen har fået trafikken til at gå i stå.
Politiet vurderer, at der deltager omkring 25.000 demonstranter, der vinker, jubler, tuder i horn og spiller høj musik i deres daglange optog, der har til formål at rekruttere byens middelklasse og give nyt liv til de ugelange protester.
De rødklædte siger om det, der er blevet kaldt en klassekrig, at de kæmper mod Thailands elite i bureaukratiske-, militære- og paladskredse, som de beskylder for at have afsat de lovligt valgte regeringer.
Demonstranterne, der kommer fra de hovedsageligt fattige landdistrikter, siger, at premierminister Abhisit Vejjajiva regering er ulovlig.
- Vi vil køre rundt for at søge støtte fra folk i Bangkok og for at forene dem med os, fattige bønder, med det formål at vælte den regering, som eliten støtter, sagde de rødklædtes leder Veera Musikapong til menneskemængden, inden kolonnen satte sig i bevægelse.
Abhisit, som har stået fast mod de protesterendes krav om nyvalg, kritiserer lørdag morgen beskrivelsen af demonstrationerne som en klassekamp.
- Denne idé er fostret for at holde demonstranterne til ilden, men det har reelt tilskyndet til social uro, siger han til Thailand's private tv-station Kanal 3.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker