251 af de omkomne fra flystyrt er fundet
Antallet af fundne omkomne efter MH17-flystyrtet i det østlige Ukraine nåede søndag aften op på 251, meddeler et ukrainsk regeringsudvalg mandag morgen.
Desuden er der fundet 86 kropsdele på ulykkesstedet tæt på den russiske grænse, lyder det fra udvalget, som regeringen i Kijev har nedsat for at efterforske flykatastrofen.
Alle 298 om bord på flyet, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, døde, da flyet efter alt at dømme blev skudt ned torsdag.
Imens er et nyt tog med kølevogne ankommet til området for at fragte ofrene bort.
Det første tog med omkring 200 af de døde om bord sidder dog stadig fast på stationen i Tores tæt på ulykkesstedet, fordi "terrorister blokerer for dets afgang", siger udvalget med henvisning til prorussiske separatister, der er blevet beskyldt for at hindre arbejdet på ulykkesstedet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned